Det er en rigtig god idé at starte på en hudpleje rutine, så du kan passe på din hud, men det kan hurtigt blive meget forvirrende. Der er mange kilder, der siger vidt forskellige ting online, og nogle rutiner er utroligt lange, komplicerede og dyre. Det er slet ikke nødvendigt; du kan sagtens finde en rutine, der er simpel og effektiv.
Rens huden
Det første step i en simpel hudplejerutine handler om at rense huden. Igennem vores hverdag er vores hud med os ind i mange forskellige miljøer, og alverdens snavs og støv lægger sig ovenpå vores hud. Det er så småt, at vi ikke rigtig kan se det, men det er der alligevel. Går du i seng med det på din hud, kan det tilstoppe din hud og skabe urenheder og andre problemer. Med den rette hudpleje kan du rense din hud, så din hud er helt ren inden du går i seng. Dog vil det også være en god idé at rense huden igen om morgenen, så din hud ikke bliver tilstoppet i løbet af natten, hvor et lag af olie samt sved formentlig vil bygge sig op.
Fugt huden
Når du har renset huden, skal du også have fugtet den igen. De fleste former for hudrensning fjerner nemlig hudens naturlige fedtlag, og det kan huden godt blive tør af, hvis du ikke smører den med creme, efter du har renset den. Det kan være en rigtig god idé at have både en natcreme og en dagcreme. Natcremen tager du på om aftenen, efter du har renset huden, og inden du går i seng. Dagcremen tager du på om morgenen, også efter du har renset huden, og inden du tager afsted. Dagcremen vil typisk være lettere end natcremen, så din hud ikke ser fedtet ud i løbet af dagen.
Pas på dig selv
Så simpelt kan det gøres; én rens, én natcreme og én dagcreme. Selvfølgelig er det forskelligt fra person til person, hvad lige præcis deres hud har brug for, og hvilke produkter og rutiner, som er effektive og praktiske for dem. Men giv denne hudplejerutine et skud; nogle gange er den simpleste løsning den rigtige.